31.12.06

Nytår

For sent er jeg kommet i gang med denne blog. Men det er nu ikke helt min skyld alene. Godt nok står der på Nationalmuseets hjemmeside, at jeg deltager i Galathea3-togtet fra d. 26. december, men i virkeligheden var det datoen for min afrejse fra mine kære. Den første halvdel af rejsen mod Stillehavet gik helt efter rejsebureauets planlægning, men da jeg ved Australiens kyst kunne stirre i retning mod Salomon-øerne begyndte transporten at blive både besværlig og langsom.

Om fortrædelighederne en anden gang, eller nok slet ikke, for nu - efter at spenderet et døgn på den vidunderlige og parabolløse tropeø Gizo og efter at have taget mit lille lukaf med internetforbindelse i besiddelse - synes en rejsendes genvordigheder langt væk. Selv min kuffert ankom jo i sidste øjeblik før skibets afgang! Men hvis jeg skal være helt ærlig, så var det rart at opleve, at der endnu findes pletter på denne jord, hvor mobiler og computere ikke kan skabe kontakt til omverdenen.

Afgang fra Gizo fandt planmæssigt sted om morgenen d. 31. kl. 9.00, og den første lille tur gik til en lille by, Porto Noro, hvor der skulle bunkres dielselolie, således at vi har brændstof til at kunne skyde en større fart og dermed indhente kostbar tid til at fiske, optage vandprøver og alle de andre indsamlingsopgaver, som mange af skibets forskningsprojekter er afhængige af.

Der er fra Gizo til Christchurch ca. 2600 sømil, svarende til ca. 4700 km. Den afstand skal tilbagelægges, således at skibet er fremme d. 8. januar. Der er altså tale om, at sejladsen som udgangspunkt stort set kan betragtes som en forlægning. Vi har lidt konservativt sat skibets fart til 14 knob, hvilket efterlader os med 8 timer, hvor skibet kan foretage sig andet end at stævne målrettet mod New Zealand. Mere om det senere.

Efter påfyldning af olie var der afgang kl. 18. Vædderen kom hurtigt op på en god fart på 18 knob, så vi er allerede nu i gang med at skaffe os mere tid til indsamling. Holder vejret og strømmen i et døgns tid vil vi kunne hente 6-8 timer til mere forskning.

Nytårsaften blev fejret med grill på åbent dæk under en overskyet himmel. Den hjemmelavede pøl med plads til 6-8 stykker blev taget i brug i den meget lune aften og efterfølgende var der arrangeret bingo over skibets højttaleranlæg. Lidt før midnat var der igen samling på dækket, og ved salutkanonens første skud indfandt 2007 sig ledsaget af kransekage og én øl, som chefen det søde menneske tillod os at nyde. Men det var så til gengæld en Galathea-øl, god, stor og stærk, skænket til ekspeditionen af en elsket sponsor.

Naturligvis afsang vi Vær velkommen... af Grundtvig, men stoltere var jeg nu da det viste sig, at Bente Wolff fra Nationalmuseet havde skulket fra bingo-spillet for til lejligheden at ryste en sang ud af ærmet. Afsunget med kraftig stemmeføring og applaus - dét kan de også, de ekspeditionsfolk!

Nu nærmer klokken sig 3 om natten, og har jeg ikke set verden begynde, så har jeg dog set et nyt år starte under omstændigheder, som alle burde misunde mig. Kun savner jeg, at min kone og børn kunne opleve det med mig.

Det bliver det spændende om dette når frem. Selv er min mailpostkasse fra museet død som fiskene i forskernes laboratorier. Jeg har nu indset, at det ikke udelukkende kan bero på, at man ikke gider skrive til mig, men må skyldes tekniske vanskeligheder, som jeg ikke herfra kan løse.

Jeg sender varme ønsker om et Godt Nytår til famile, venner, kolleger og alle andre, som har læst til ende.
mvh
cul

6.12.06

Rejsebrev fra direktøren

Nationalmuseets direktør påmønstrer Vædderen mellem jul og nytår indtil 11. januar.

Hvordan er livet ombord, hvordan går rejsen og hvilke indtryk tager man med hjem? Følg med, når Carsten U. Larsen skriver rejsebreve hjem om sine oplevelser på Galathea ekspeditionen.