Jeg har ikke nogen billeder af de parasitter, som der om bord er udtaget af de fisk, som vi har fanget. I stedet billeder af en samarbejdsvillig fisk og Kurt Buchmann, som ved alt om fiskesnyltere. Kurt øverst.
Menneskeheden har gennem tiderne haft et stort marint fødeindtag. Fra stenalderen og frem kan vi på humant materiale måle, at vore forfædre i høj grad har haft fisk i maven, selv om jægerne nok har haft urokse og kronhjort på hjernen.
Der er rigtig mange ernæringsmæssige fordele ved føden fra vandet, og fisk betragtes af mange - smag og behag er jo individuelt -som en kulinarisk nydelse. Men det kan ikke dække for, at det også kan være farligt at spise fisk, hvis den ikke er forberedt på den rigtige måde.
Fisk har nemlig parasitter, som for en stor dels vedkommende kan overføres til mennesker, f.eks. bændelorm. Andre mere sygdomsfremkaldende parasitter kan også overføres, og bliver det, mens atter andre "blot" får fisken til at se ulækker ud. Af både sundhedsmæssige og økonomiske årsager bekæmpes parasitterne. I kampen anvender fiskene deres immunsystem, som på alle måder søger at støde parasitten fra sig eller i det mindste inddæmme skadevirkningerne. Mennesket gør det samme, men kan herudover anvende forskning i såvel parasitter som immunsystem, således at fiskeindsutrien og sundhedsområdet får stadig bedre værktøjer i hænde.
Hvirveldyrenes immunsystem strækker sig 800 mio. år tilbage, og der arbejdes ihærdigt på at afdække, hvordan systemet opstod og hvordan det har udviklet sig gennem tiderne. Et stykke vej er man nået, men betydeligt længere er der tilbage, og et projekt ombord medvirker i denne forskningsproces. Galatheas har bl.a. til formål at forsyne immunfolkene med fisk fra fremmede områder, som kan levere snyltere og blod- og vævsprøver til analyser. Af de 25.000 fiskearter er kun ca. 20 studeret mht. immunsystem.
Fiskeindustrien søger naturligvis at frasortere fisk med parasitter, men herudover er det vigtigt, at fisken forberedes på en måde, som kan få bugt med parasitterne. På restauranterne er der lovgivning, som foreskriver, at rå fisk skal fryses før servering, og ellers anvendes metoder som saltning, kogning og stegning i en længde, som dræber snylterne. Sådan burde det i hvertfald være - og hvis ikke, så har vi jo fødevarekontrollen (-:
Så parasitproblemer fra fisk hos danskere burde oftest opstå når man har indtaget rå fisk i udlandet eller selv fanger og tilbereder fisk. Inkarnerede shushispisere og -kokke sværger til rå fisk uden forudgående frysning og i den travle verden er det langt fra altid, at forberedelserne af fisken før nydelse når at fjerne det sygdomsfremkaldende småkravl, hvis man kan kalde en 18 m. bændelorm det.
Parasitter stortrives i vore mavers saltsyre, pepsin og varme. Jeg erkender, at fisk ikke er min livret, men jeg forsikrer om neuralitet når jeg iler med to moraler: undgå for det første rå fisk, som ikke har været frosset i tilstrækkelig tid, og sæt dig for det andet ind i, hvordan og hvor længe fisken skal koges, marines, steges, saltes eller hvad du vil gøre før servering.
mvh
cul
Menneskeheden har gennem tiderne haft et stort marint fødeindtag. Fra stenalderen og frem kan vi på humant materiale måle, at vore forfædre i høj grad har haft fisk i maven, selv om jægerne nok har haft urokse og kronhjort på hjernen.
Der er rigtig mange ernæringsmæssige fordele ved føden fra vandet, og fisk betragtes af mange - smag og behag er jo individuelt -som en kulinarisk nydelse. Men det kan ikke dække for, at det også kan være farligt at spise fisk, hvis den ikke er forberedt på den rigtige måde.
Fisk har nemlig parasitter, som for en stor dels vedkommende kan overføres til mennesker, f.eks. bændelorm. Andre mere sygdomsfremkaldende parasitter kan også overføres, og bliver det, mens atter andre "blot" får fisken til at se ulækker ud. Af både sundhedsmæssige og økonomiske årsager bekæmpes parasitterne. I kampen anvender fiskene deres immunsystem, som på alle måder søger at støde parasitten fra sig eller i det mindste inddæmme skadevirkningerne. Mennesket gør det samme, men kan herudover anvende forskning i såvel parasitter som immunsystem, således at fiskeindsutrien og sundhedsområdet får stadig bedre værktøjer i hænde.
Hvirveldyrenes immunsystem strækker sig 800 mio. år tilbage, og der arbejdes ihærdigt på at afdække, hvordan systemet opstod og hvordan det har udviklet sig gennem tiderne. Et stykke vej er man nået, men betydeligt længere er der tilbage, og et projekt ombord medvirker i denne forskningsproces. Galatheas har bl.a. til formål at forsyne immunfolkene med fisk fra fremmede områder, som kan levere snyltere og blod- og vævsprøver til analyser. Af de 25.000 fiskearter er kun ca. 20 studeret mht. immunsystem.
Fiskeindustrien søger naturligvis at frasortere fisk med parasitter, men herudover er det vigtigt, at fisken forberedes på en måde, som kan få bugt med parasitterne. På restauranterne er der lovgivning, som foreskriver, at rå fisk skal fryses før servering, og ellers anvendes metoder som saltning, kogning og stegning i en længde, som dræber snylterne. Sådan burde det i hvertfald være - og hvis ikke, så har vi jo fødevarekontrollen (-:
Så parasitproblemer fra fisk hos danskere burde oftest opstå når man har indtaget rå fisk i udlandet eller selv fanger og tilbereder fisk. Inkarnerede shushispisere og -kokke sværger til rå fisk uden forudgående frysning og i den travle verden er det langt fra altid, at forberedelserne af fisken før nydelse når at fjerne det sygdomsfremkaldende småkravl, hvis man kan kalde en 18 m. bændelorm det.
Parasitter stortrives i vore mavers saltsyre, pepsin og varme. Jeg erkender, at fisk ikke er min livret, men jeg forsikrer om neuralitet når jeg iler med to moraler: undgå for det første rå fisk, som ikke har været frosset i tilstrækkelig tid, og sæt dig for det andet ind i, hvordan og hvor længe fisken skal koges, marines, steges, saltes eller hvad du vil gøre før servering.
mvh
cul
Ingen kommentarer:
Send en kommentar