Sidste dage paa Galathea

Dagene svoemmede i sidste del af togtet i eet, hvilket i hoej grad skyldtes de mange opgaver, som var sammenpresset til at finde sted i de sidste dage af vor togt mod New Zealand.

Vi lavede loerdag en CTD paa 400 m., og foretog paa udvalgte banker bundskrab for at fange muslinger, krabber og snegle til vore kolleger, som paa disse skabninger kan maale miljoefremmede stoffer - saerligt fra skibenes bundmaling. Naturligvis fangede vi ogsaa fisk til vore immun- og parasitfolk - faktisk havde vi lejligheden til at saette gummibaaden i vandet og med stang fange rigtig mange store fisk. Efter at have overvaeret dissektionen af de store fisk og deres tilsvarende store parasitter kan jeg nu offentligt fortaelle mit nytaarsfortsaet: aldrig mere raa fisk!! Ogsaa stykker af havbunden blev hentet op vha. et instrument, som kan bore sig ned i bunden og tage en jordsoejle med op. Man forstaar hvorfor instrumentet kaldes Brutalis.

To af fiskerierne var loerdag nat og soendag nat. Vi var jo naaet ned i koeligere himmelstroeg og om natten skulle der faktisk lange bukser og troejer til at holde varmen. Men hyggeligt var det - en god stemning af natlig faellesskab bredte sig paa agterdaekket og alle hjalp til, saaledes at natarbejdet i begge tilfaelde kunne afsluttes ved 2-tiden. Det faellesskab kunne man i mindre grad ogsaa iagttage fredag nat, hvor brandalarmen loed kl. 1.30 og vi allesammen moedte paa agterskibet, hvor vi troede vi skulle vaere. Foerst ved 2-tiden gik det op for os, at man ved brandalarm skal blive i sit luk-af og lytte til naermere instruktioner.

Der er lagt store kraefter i at komme i kontakt med den New Zealandske presse. En af pressemedarbejderne ombord har forsigtigt gjort opmaerksom paa, at hvis han som NZ-journalist skulle lokkes til at besoege Galathea3 skulle enledningen vaere en lokal indfaldsvinkel. Hvad kan vaere mere lokalt end at fortaelle, hvorledes forureningen er i havnen paa Christchurch, sammenlignet med havne, som Galathea3 har vaeret i. Det ved folkene fra projektet om miljoefremmede stoffer noget om, og en pressemeddelelse blev udsendt med vage loefter om, at vi ved ankomst ville kunne sige noget om forureningen paa New Zealand. Herefter gloedede telefonerne til land for at faa bragt de rigtige fisk til Galathea3, saaledes at de relevante dele af fiskene kunne analyseres inden vi lagde til kaj. Lodsen blev overtalt til at medtage fiskeindvoldene og analyserne naaede at blive faerdige.
mvh
cul