I dag har skibet ligget stille i 6 timer for at kunne anvende redskaberne udover skibssiden. Der blev foretaget tre udsætninger af forskellige instrumenter i vandet, hvor jeg her vil viderebringe, hvad jeg har lært om det ene af dem, nemlig om CTD. På billedet kan I se Karen Marie Hillingsøe gør maskineriet klar.
Man har gennem rigtig mange år målt vands karakteristika, men i de sidste 30-40 år har den foretrukne metode været anvendelse af et Conductivity-Temperature-Depth-instrument. Instrumentet sænkes i vandet med en stålwire fra et spil og inde i wiren ligger der kommunikationskabler, som forbinder CTD-en i vandet med forskernes computere. Når CTD-en sænkes ned gennem vandet indsamles løbende målinger om vandsøjlens ledeevne, temperatur og dybde.
Saltets tilstedeværelse og mængde indvirker på vandets elektriske ledeevne, f.eks. er det sværere at trænge gennem vand med lidt salt end med meget. På den måde kan forskerne ned til 3500 meters dybde, som var tilfældet i dag, løbende modtage besked om vandets saltindhold. Ligeledes sender CTD-en løbende meget nøjagtige informationer om temperaturen og dybden, og med de tre variable er der yderligere mulighed for at udregne andre informationer.
Vor CTD er fastgjort nederst på en cylinderramme, som udover CTD-en også har fået påmonteret 12 flasker, som tager vandprøver fra bestemte dybder, samt andre instrumenter. Så det er mange informationer, som sendes fra dybet. Rammen fastgøres i en stor kran, som sænker og hæver med 50 meter i minuttet. Alt i alt brugte vi i dag altså godt 3 timer på denne indsamling, men gav på den måde informationer og prøver til tre forskningsprojekter i laboratorierne. En forsker fortalte mig, at han for en sådan vandprøve havde 12 timers arbejde i udsigt.
Større dyr besøger os. En haj er spottet, en albatros og adskillige andre oceanfugle, og på dækket lå til morgen en flyvefisk, som straks blev taget under kniven af skibets ekspert i fiskeparasitter – og stor var lykken, da det viste sig, at det stakkels kræ havde en velvoksen bændelorm. Men vi har ikke set andre skibe siden sidste år.
Koraller er skarpe og ligger langt fra forbindingskasser, så ofte når betændelse at forhindre en normal heling. Skibets Doc har behandlet sådanne sår på benene hos to af kollegerne, og billedforbindelsen til Esbjerg blev aftestet, idet man her kører et forsøg med at fjerndiagnosticere sygdomme på skibe. Og så har en klovn anvendt motionsrummets løbebånd under søgang og naturligvis endt i den bagvedstående motionscykel. Men jeg fik ikke andet end blå mærker.
mvh
cul
Man har gennem rigtig mange år målt vands karakteristika, men i de sidste 30-40 år har den foretrukne metode været anvendelse af et Conductivity-Temperature-Depth-instrument. Instrumentet sænkes i vandet med en stålwire fra et spil og inde i wiren ligger der kommunikationskabler, som forbinder CTD-en i vandet med forskernes computere. Når CTD-en sænkes ned gennem vandet indsamles løbende målinger om vandsøjlens ledeevne, temperatur og dybde.
Saltets tilstedeværelse og mængde indvirker på vandets elektriske ledeevne, f.eks. er det sværere at trænge gennem vand med lidt salt end med meget. På den måde kan forskerne ned til 3500 meters dybde, som var tilfældet i dag, løbende modtage besked om vandets saltindhold. Ligeledes sender CTD-en løbende meget nøjagtige informationer om temperaturen og dybden, og med de tre variable er der yderligere mulighed for at udregne andre informationer.
Vor CTD er fastgjort nederst på en cylinderramme, som udover CTD-en også har fået påmonteret 12 flasker, som tager vandprøver fra bestemte dybder, samt andre instrumenter. Så det er mange informationer, som sendes fra dybet. Rammen fastgøres i en stor kran, som sænker og hæver med 50 meter i minuttet. Alt i alt brugte vi i dag altså godt 3 timer på denne indsamling, men gav på den måde informationer og prøver til tre forskningsprojekter i laboratorierne. En forsker fortalte mig, at han for en sådan vandprøve havde 12 timers arbejde i udsigt.
Større dyr besøger os. En haj er spottet, en albatros og adskillige andre oceanfugle, og på dækket lå til morgen en flyvefisk, som straks blev taget under kniven af skibets ekspert i fiskeparasitter – og stor var lykken, da det viste sig, at det stakkels kræ havde en velvoksen bændelorm. Men vi har ikke set andre skibe siden sidste år.
Koraller er skarpe og ligger langt fra forbindingskasser, så ofte når betændelse at forhindre en normal heling. Skibets Doc har behandlet sådanne sår på benene hos to af kollegerne, og billedforbindelsen til Esbjerg blev aftestet, idet man her kører et forsøg med at fjerndiagnosticere sygdomme på skibe. Og så har en klovn anvendt motionsrummets løbebånd under søgang og naturligvis endt i den bagvedstående motionscykel. Men jeg fik ikke andet end blå mærker.
mvh
cul
Ingen kommentarer:
Send en kommentar