1.1.07

Hvad laver jeg som togtleder

Galathea 3 adskiller sig fra tidligere havforskningsekspeditioner ved at være meget bred i sin forskningsmæssige tilgang: biologi, geologi, oceaografi, humaniora mv. Naturligvis er ekspeditionen på papir planlagt så godt som muligt, men i søen kræver det en høj grad af dynamik og fleksibilitet, idet der dagligt skal handskes med en lang række uforudsigelige forhold.

Generelt er mit arbejde som togtleder at repræsentere Dansk Ekspeditionsfond ombord på skibet, og jeg har derfor det fulde ansvar for gennemførelsen af ekspeditionens formål. Jeg har således et fagligt og ledelsesmæssigt ansvar i forhold til forskerne ombord og fungerer som bindeleddet mellem skibet og forskerne. Den lagte rute for skibet skal følges, men jeg kan dog foretage mindre justeringer af hensyn til forskningens gennemførelse - efter aftale med skibschefen, idet han er ansvarlig for skibets og besætningens sikkerhed og logistik.

Helt overordnet står det fast, at vi skal være i Christchurch på New Zealand kl. 8.00 d. 8. januar 2007. Den mellemliggende tid kan anvendes til stort set to ting: 1) forlægning af skibet, hvor forskerne arbejder intenst i laboratorierne og ved tastaturerne og 2) stop af skibet for at tage prøver i form af fiskeri, vand, havbund mv.

Stoppene kan nogle gange kombineres, andre gange ikke, idet nogen projekter vil tage vandprøver i 4000 meters dybde og andre vil fiske på lavere banker. Ruten mellem Gizo og Christchurch kommer altså til at bugte sig af hensyn til forskningsprojekterne og det koster naturligvis sejltid, hvilket igen medfører, at ikke alle projekters ønsker kan imødekommes. Det er mit arbejde at afveje alle de forskellige variable og i den sidste ende, efter megen rådslagning og mange diskussioner, beslutte hvor vi sejler hen og hvem der kan få prøver op.

Det er derfor herligt at kunne melde, at forskerne med indbyrdes respekt afvejer eget projekt i forhold til andres, og samarbejdet er en sand fornøjelse - også selv om der opstår skuffelser. Og så er jeg så heldig, at Kathrine Richardson, som tidligere har fungeret som togtleder, er ombord og hjælper mig på alle måder. På samme måde kan jeg være taknemmelig for, at søværnets besætning på bedste måde bistår ved udsætning og bjærgning af udstyr, reparationer af udstyret samt andet arbejde i forbindelse med forskningen.

Men der skal også være plads til afslapning og uformelt samvær, og min lille andel i det er at sørge for, at nogen holder foredrag. I aften skal vi høre noget om Salomon-øerne, bl.a. om cykloner på Tikopia, søpølser på Ontong Java og om overgang fra subsistens- til overførselsøkonomi på Bellona.

Endelig er der selvfølgelig det at hjælpe til en god kontakt mellem forskerne og medierne, at deltage i skibsledelsens møder og udforme og sende en række rapporter.

Det går min dag med, og så har jeg ikke nævnt tiden til de hyggelige sludrestunder, smøgpauserne og de regelmæssige måltider. For ikke at glemme søsygen, som jævnligt kræver sin told hos et nyt offer - og måske står jeg for tur.

Bedste hilsener fra 28 graders varme, overskyet himmel og lidt regnvejr.
cul

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Kære Carsten

Efter at have læst dine to indlæg, vil jeg godt sige, at din blog er lige i øjet! Jeg glæder mig til at læse mere.